Men der er jo det med strande: De er fulde af sand. Sand sand sand alle vegne. Og jeg må indrømme at med det lille badehåndklæde jeg var i besiddelse af, så blev det sgu’ lidt trættende i længden.

Forleden tog jeg mig så sammen for at gå på jagt efter et ORDENTLIGT badehåndklæde. Ned i centeret og se hvad de havde at byde på. Og der jeg fandt et lækkert ét i en størrelse 110x160cm (tror jeg). Jeg ville godt have haft noget endnu større men det var nu hvad de havde i Hemtex, prisen var fornuftig, og ja… Jeg manglede jo akut noget bedre

Men hvad var nu det? 70% bambus / 30% bomuld. Bambus? Ja, det er så gået min næse helt forbi. Når jeg tænker på bambus ser jeg kun kraftigt vækst i haven og panfløjter haha. Så hvordan hænger det lige sammen med 70% i mit nye badehåndklæde?

Ja, det skal jo undersøges!

Det viser sig at bambus er en græsart der kan vokse fra ca. 30 cm til over 30 meter høj, gror i mange klimatyper fra jungle til bjerge. Nogen breder sig kraftigt, andre vokser mere i “klumper”. I tropiske egne spreder de sig mest ud fra den oprindelige “klump”, mens de i temperede egne sender løbere ud. Bambus bliver brugt til stort set hvadsomhelst: Som byggemateriale, værktøjer, instrumenter, papir og garn. Og det er her det bliver interessant for denne artikel: Bambusfibrene! – Og så er bambus også føde for panda’er, og hvem kan ikke li’ pandaer

Men hvordan bliver bambus til tråd? Ja, det starter jo med planten. Én af de store fordele ved bambus produktion er at modsat bomuldsproduktion er den process meget “grønnere”, dvs. at diverse sprøjtemidler og lignende ikke er nødvendige. Dette er fordi bambus i sig selv indeholder en del antibakterielle egenskaber der mindsker risiko for sygdomme og dermed brug af sprøjtemidler.

Ok, så nu har vi noget bambus. Hvad så? Ja, der er 2 forskellige metoder til at nå fra den rå bambus til det egentlige garn:

1. Mekanisk: Maskiner bruges til at knuse “bambustræet”. Derefter bruges naturlige enzymer til at omforme bambus’en til en masse hvorefter man så filtrere fiberne ud og derefter spinde garn af dem. Det er samme process som ved lærredfremstilling. Metoden kræver en del arbejde og er derfor heller ikke helt billig.
2. Kemisk: Kaustisk soda (NAoH, NatriumHydroxid, ætsnatron – engelsk sodium hydroxide) bruges til at “koge” træ og blade til en masse. Carbondisulfid (CA²) bruges så til en process kaldet “hydrolisis alkalization”. Massen bliver derefter omformet til fibre og bleget.

Den kemiske process er den mest brugte fordi den er billigst, men den er også den mindst miljøvenlige. Ja, faktisk er den mekaniske process langt at foretrække da den kemiske er ret giftig både for miljø og arbejdere involveret i forarbejdningen.

Selve fibrene kan så blandes med andre typer fibre som i tilfældet med mit nye badehåndklæde der er iblandet bomuld. Resultat: Garn med 70% bambus / 30% bomuld, farvet mørkt violet og tranformeret til et lækkert badehåndklæde jeg kan hygge mig med på stranden.

Desværre kunne jeg ikke se nogen steder om garnet til mit håndklæde var fremstillet kemisk eller mekanisk (og det vidste jeg så heller ikke noget om på det tidspunkt), men jeg håber da at det var mekanisk. – Og så kan jeg se efter det næste gang

- Og som et lille sent edit, så fandt jeg ud af at min ven Sebastian faktisk er helt “nede” med bambus i hans top professionelle snedkershop. Se mere om hvad han kan få ud af bambus’en på We Do Wood.

Så hvad skal denne blog så handle om? Jeg havde forestillet mig at den skulle handle om viden man kunne have brug for i sin dagligdag. Min egen viden er noget broget i mange retninger, kraftig overvægt i nogen ender, og tynd og ubrugt i andre. Så hvilken undskyldning er bedre end at begynde at researche emner jeg ikke ved så meget om, og dele det med andre. Så lærer jeg noget, og måske lærer du også noget i processen.

I første omgang ved jeg ikke så meget om tøj. Ja det lyder måske mærkeligt, alle ved jo noget om tøj. Vi har det jo på for pokker! Men ved du hvordan det er fremstillet fra start til slut? Forskellige kvaliteter? Mærker og regler? Hvem der tager det hårde slæb og hvem der skummer fløden før vi her i den rige del af verden kan nyde godt af det?

Det er nogle af de spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i kommende indlæg.

For mig selv – og jer læsere